Tips til at bestå teoriprøven

Frygter du, at teoriprøven absolut ikke ligner situationerne i teorihæftet, eller har du bare svært ved at huske de utallige regler? Her på køreskolen, har vi været igennem teoriprøverne et utal af gange, hvor mange forskellige elever har bestået – derfor kan det også lykkes for dig. Her er nogle huskeregler og et værktøj, der kan hjælpe alle godt i gang med teorien.

Generelle huskeregler for teori

  • Antag kun de omstændigheder som kan læses direkte af opgaven og billedet. Hvis der i opgaven står, at føreren har orienteret sig forud, kan man ikke også antage, at han har orienteret sig bagud.
  • Man skal altid starte med at forholde sig til den førstkommende forhindring i en situation.
  • Vær omhyggelig med begreberne og deres præcise betydning i teorien. For eksempel kan man i farten forveksle begreberne ”standser” og ”bremser”, som henholdsvis betyder at stoppe og at sænke farten.

Objektiv analyse af situationer i trafikken

Anvend følgende analyse til at øve dig på teoriopgaver, så du opbygger rutine i selvstændigt at analysere situationer. Teoriprøven stiller specifikke spørgsmål, baseret på nedenstående generelle spørgsmål, og nogle af dem kan være forvirrende og irrelevante. Når du er sikker på din analyse, er du mindre tilbøjelig til at lave fejl i forvirring. Begrund hvert spørgsmål og skriv hvilke handlinger føreren skal foretage sig.

  1. Hvilket mål vil føreren opnå i scenariet?
  2. Hvad skal føreren være særlig opmærksom på? Forhindringer, andre trafikanter, særligt miljø eller skilte.
  3. Kan føreren opnå sit mål straks?
  4. Skal føreren vente på andre trafikanter eller forhindringer?
  5. Må han opgive sit mål pga. omstændighederne?
  6. Oversæt “Hvad skal du være særlig opmærksom på her” til “Hvad har afgørende
    betydning, lige nu, for min videre kørsel”

Find den rigtige kørelærer

Den rigtige kørelærer går op i at hjælpe dig med at forstå teorien og vil skabe rammer, hvor du føler dig tryg ved at stille spørgsmål. Hver kørelærer vil altid have sin egen måde at forklare teori på, så hvis du fandt rådene brugbare, kunne min køreskole være relevant i jagten på dit kørekort.