Hvor lang tid tager det at få kørekort?

Normalvis tager det mellem 3-3,5 måneder, men den faktiske tid er forskellig for alle elever, fordi det afhænger af elevens evne til at kunne bestå prøverne og køre bil på forsvarlig vis. Alle elever skal, som minimum, have modtaget den mængde undervisning loven bestemmer. Udover lovpakken kan det blive relevant at skulle have repetitions lektioner. Jeg indstiller først mine elever til køreprøve, når jeg ved, at eleven inden for kort tid er klar og kan bestå. Der kan også forekomme ventetider på køreprøver fra Politiets side.

Den gennemsnitlige tid for at tage kørekort

Hvis man gerne vil hurtigt i gang med kørekortet, kan det sagtens betale sig at vælge en køreskole med små hold. Her får man mere interaktion i undervisningen, og nye hold starter oftere, hvilke begge er faktorer, der nedsætter den samlede tid.

Hvis du bor i nærheden af Hillerød, kunne du overveje at starte på et af mine hold, hvor der er fokus på at tilpasse de enkelte elevers forløb ved at oprette mindre hold, samt møde elevernes specifikke behov i undervisningen.

Hvordan optimerer man sine chancer for at bestå efter lovpakken?

Det kan blive dyrt, hvis man har svært ved at køre bil. Derfor er det nødvendigt at maksimere udbyttet af undervisningen og køretimerne helt fra starten i forløbet. Husk på at al start er svær, så afsæt en rimelig mængde tid til at lære teorien og det praktiske. Jo mere du koncentrere dig om det du har lært, jo hurtigere det bliver rutine, og jo hurtigere bliver du dygtig.

Der er to elementer i den praktiske kørerutine: Handlinger der skal foretages i en rækkefølge og den fysiske udførelse af handlingerne. Før hver køretime, kan man øve sig på rækkefølgen af handlingerne, det kalder jeg mental træning, så fokus primært er på de fysiske teknikker under kørslen.